SFvJs bænkevogn er udstyret
med en elektrisk lift, der gør det muligt for kørestolsbrugere og
gangbesværede at komme med veterantoget uden at skulle forcere de høje
trin, der ellers bruges ved indstigning i togets vogne.
Bænkevognens lift kan
benyttes ved ind- og udstigning i Faaborg og Korinth (samt Katterød,
hvor adgangsforholdene til og fra perron dog er stærkt begrænsede). Ved
veteranbanens øvrige stationer kan liften ikke benyttes pga. perronernes
beliggenhed.
Benyttelse af den
elektriske lift er inkluderet i den ordinære billetpris, men for at gøre
plads til kørestole (max. 4) er det nødvendigt at ændre vognens
indretning, hvorfor det henstilles til kørestolsbrugere at købe billet ½
time før afgang.
Vognen, der er indrettet
med træbænke, har normalt 34 almindelige siddepladser eller 4
kørestolspladser og 18 almindelige siddepladser. |