SFvJ

Lokomotiver og vogne

 

VLTJ M 5 & M 6

1932 - 81 VLTJ M5 og M6
1981 - 88 FDSB
1988 - SFvJ
Status M5 ikke i drift
M6 ikke i drift

VLTJ M 5 og M 6 (samt den nu ophuggede M 4) er bygget af den i jernbanekredse kendte fabrik De forenede Automobilfabrikker - Triangel i Odense. Triangel nåede at levere i alt 197 motorvogne til DSB, danske privatbaner og til Jugoslavien. Motorvognene var hovedsagelig mindre to- og tre-akslede vogne, 16 bogievogne DSB ML 84-99 og så de helt specielle motorvogne til OKMJ, SFJ, OMB og VLTJ. Disse motorvogne var af en helt usædvanlig konstruktion.

Ideen til den specielle konstruktion af VLTJ M5 og 6 fik Triangel fra dels fra KPEV i Tyskland, dels fra Sverige, hvor en privatbane allerede i 1927 havde konstrueret to motorvogne ved ombygning af ældre personvogne. Her havde men beholdt vognenes to aksler og placeret en bogie med motor og gearkasse mellem disse. Triangel videreudviklede dette system, så selve vognen blev en bogievogn, mens motor, gear, transmission og andet udstyr blev placeret midt under vogne på en ret lang bogie. Fordelene ved dette var mange. Akseltrykket blev nedsat, da vægt af motor og vogn blev fordelt på 6 aksler. Rystelser fra motoren blev ikke overført til selve vognen, da motorbogien kun stod i forbindelse med vognes bogier gennem to puffer og koblinger. En tredje fordel ved konstruktion var i forbindelse med vedligeholdelse og reparationer. Midterbogien kunne, når vognkassen blev løftet, nemt køres ud og eventuelt erstattes med en reservebogie. Det var også en mulighed at fjerne motorbogien og lade vognen køre som "almindelig" personvogn.

Den første motorvogn med særskilt motorbogie under midten blev bygget til OKMJ i 1931, hvor den fik litra M 2. Denne vogn var i modsætning til de efterfølgende dieselmekanisk med træk på den ene yderbogie (2'-2'-B'). Både vogn og motorbogie var lidt kortere end vognene til SFJ, OMB og VLTJ. Vognene til de tre sidstnævnte jernbaner blev bygget som dieselelektriske motorvogne med træk på motorbogiens to aksel. Motorbogien blev dermed et slags selvkørende lokomotiv, som blot blev fjernstyret fra motorvognens to førerrum. Triangel (og Scandia, som leverede vognkasserne) byggede i alt 13 vogne af denne type. OMB fik to (M 3 og 4), SFJ 8 (M 6-13) og endelig kom der 3 til VLTJ (M 4 -6). Motorbogie og undervogn var ens på de 13 vogne, mens vognkasser på VLTJs vogne adskilte sig fra de øvrige. Hos VLTJ valgte man at få vogne, hvor endeperronerne var smallere ned resten af vognen. Hos de øvrige vogne var enderne tilspidsede. VLTJs vogne havde også endedør og overgangsklapper, hvilket ikke var tilfældet med de fynske vogne. De fynske vogne var også rene 3. klasses vogne, mens VLTJs vogne havde en 2. klasses (senere 1. kl.) kupé og tre 3. klasses afdelinger. P.g.a. motorens placering midt under vognene, hvor den ragede en del op, er sæderne i den midterste del af vognene langsgående (man sidder på toppen af motoren) og ikke som i resten af afdelingerne på tværs.

VLTJ M 4-6 blev leveret med en B&W motor, der ydede 335 HK. SFJ havde en del problemer med denne motortype, hvorfor man her ofte havde brug for en reservebogie. Dette var ikke ved VLTJ, hvor man først fik en reservebogie fra OKMJ i 1966. Inden da havde man dog udskiftet motorerne til MAN-diesel. Dette skete i 1952, hvor man også ændrede kølesystemet på vognenes tag. Oprindeligt havde vognene opretstående kølere, men nu fik de samme type kølere som DSBs MO-vogne.

Prisen for de 3 motorvogne til VLTJ var i 1932 ca. 430.000 kr. Hertil skal så lægges udgiften til en ny remise i Lemvig, da den eksisterende remise ikke kunne anvendes. Konstruktionen af M 4 - 6 var noget uprøvet, da VLTJ overtog de 3 motorvogne. Dette medførte, at de voldte banen mange besværligheder efter indsættelse i driften. Sandingsapparaterne svigtede, og brændstof kunne kun påfyldes fra den ene side, hvorfor motorvognene evt. måtte vendes på Lillebæltsfærgen på turen mellem Odense og Vemb. Opvarmningen skete med kølevandet fra motoren, men selv ved en kølevandstemperatur på 90 grader C kunne vognene ikke opvarmes ordentligt. Pufferne var også for små og måtte udskiftes med større.  Sprængte cylindre, stempler og brændstofpumper hørte også med til alle problemerne, men alligevel kom motorvognene hurtigt til at køre de fleste tog mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn, så damplokomotiver kun kørte ca. 3 - 4 % af togkilometerne. Dette forhold ændrede sig dog under 2. verdenskrig, hvor dampen igen tog over, især når det drejede sig om godstog. Efter krigen trak M 4-6 igen de fleste tog, dog ikke uden problemer efter udskiftningen af motorerne i 1952. De nye MAN-motorers egensvingninger var skyld i revner og brud på motorophænget. Der var også problemer med hjulaksler, hvilket blev klaret med kasserede lyntogsaksler fra DSB.

Da der ankom skinnebusser til VLTJ, hvorfor fik Triangelvognene mindre at lave, men de blev stadig benyttet til bl.a. godstog og rangering. I 1981 blev de 3 motorvogne udlejet til FDSB, hvor de kørte på strækningen mellem Dalmose og Skælskør. M 4 - 6 kom tilbage til Lemvig igen ved lejeaftalens udløb. I 1988 fik medlemmer af SFvJ øje på dem. Da de ligner de sydfynske vogne meget, blev de besluttet at leje dem til brug for veteranbanen mellem Faaborg og Korinth. Desværre brændte M 4 i december 1988 efter drenges leg med fyrværkeri. "Heldigvis" var det den af vognene der var i dårligst stand. I SFvJ-regi blev der straks satset på, at M 6 skulle gøres køreklar, mens M 5 skulle fungere som personvogn uden maskinbogien (ligesom det skete under krigen). M 6 nåede at køre i 1989-sæsonen og lidt af 1990-sæsonen hos SFvJ, så måtte den tages ud af driften for at blive totalrenoveret. Sideløbende med blev der arbejdet på at gøre M 5 klar som personvogn, men den nåede ikke at blive færdig. Siden 1990-91 har der været udført et meget omfattende restaureringsarbejde på M 6, i sommeren 1997 nåede den at køre et særtog og et plantog, inden den dog igen måtte tages ud af driften pga. for mange "børnesygdomme". I 1998 blev M 6 endelig indsat og kørte i sæsonen de fleste af plantogene til Korinth. Derudover også forskellige særtog. Det har kostet SFvJ meget store ressourcer at få den total-renoveret, bl.a. er der lagt en "ny" MH-motor ind i den, men i 2000 blev det igen nødvendigt at tage M 6 delvist ud af drift. Det er nødvendigt at renovere banemotorerne. Mens dette sker, kører M 6 som personvogn, helt i tråd med konstruktionens muligheder. M 5 er hensat, mens der stadig eksisterer enkelte dele af den brændte M 4.

(Kilder: Hans Gram Alkjær m.fl.: Jernbanemotor materiellet fra De forende Automobilfabrikker. Ole-Chr. Munk Plum: Lemvigbanen 1879 - 1899 - 1999. Peer Thomassen: VLTJ rullende materiel 1879 - 1979)

 

Akselrækkefølge 2'Bo'2 Motor MAN, 8 cyl Tjenestevægt 55 tons
Byggested Scandia/Triangel Effekt 400 HK/1000 omdr Bremsevægt 55 tons
Byggenr. 1361/1362 Længde o. puffer 20930 mm Antal pladser 6 1. kl. + 60 2. kl.
Byggeår 1932 Akselafstand 13600 + T3000 mm Max. hastighed 70 km/t
Transmission Dieselelektrisk Maskinbogie 6200 mm    

04-08-2012