| |
|
Bygning af skydebro 2002 - 2004 |
|
|
| |
|
|
|
| |
Lige siden Syd Fyenske
Veteranjernbanes start har det været et stort ønske, at foreningens rullende
materiel kan komme indendørs, når det ikke er ude at køre. Hvis lokomotiver
og vogne står udendørs året rundt, lider de meget under vejrliget og til
tider hærværk. SFvJ har dog i mange år haft materiel stående i de gamle
remiser i Faaborg, men hidtil har der ikke været sporforbindelse med resten
af banen. Oprindeligt skete kørsel til og fra remiserne via drejeskive og
sporudfletning, hvilket ikke lader sig genetablere, da dele af remiseområdet
i dag er privat område. |
|
| |
|
|
|
| |
|
Gennem flere overvejede SFvJ en
skydebro som en løsning på en forbindelse mellem remiserne og resten af
sporene i Faaborg. Dette strandede midlertidig på det omfattende arbejde og
manglende økonomi. I foråret 2002 blev SFvJ tilbudt at købe skydebroen fra
DSBs lokomotivværksteder i Århus. |
|
| |
|
|
|
| |
|
Takket være en donation på 250.000
kr. fra "Skibsreder A. P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers Fond
til almene Fomaal" kunne projektet sættes i værk. Den 12. juli 2002 blev
skydebroen løftet væk fra sin tidligere placering i Århus og op på blokvogn,
der senere på dagen ankom til Faaborg med sin tunge last. Skydebroen vejer
50 - 60 tons. |
|
| |
|
|
|
| |
|
Konstruktionen, som har været i
stand til at bære DSBs største lokomotiver, er bygget af Phønix i
Odense omkring 1926. Fabrikken i Odense har bygget broen i flere sektioner,
som efterfølgende er blevet nittet sammen ved lokomotiv-værkstedet i Århus.
Den kom dog til Faaborg i ét stykke, som blev opstillet foran
motorvognsremiserne og langs med spor 1. |
|
| |
|
|
|
| |
|
Efter skydebroens ankomst til
Faaborg blev der brugt mange timers arbejde på fjerne unødigt udstyr og på
at rengøre den for årtiers skidt og møg. Da der lå indendørs i Århus, var
den i meget fin stand med kun lidt rust, ligesom dens elektriske udrustning
var i orden. |
|
| |
|
|
|
| |
|
Efter grundig rengøring blev
skydebroen malet på undersiden. Dette skulle gøres, inden skydebroen blev
lagt på plads i den kommende udgravning foran motorvognsremiserne. Til
malerarbejdet havde SFvJ lånt udstyr til sprøjtemaling. Udstyret blev
flittigt brugt den 28. og 29. september 2002, så arbejdet blev overstået
v.h.a. 200 liter maling og 2 medlemmers ihærdige indsats. |
|
| |
|
|
|
| |
|
Den 4. december 2002 kunne
entreprenøren starte på skydebroens grav. Forud for dette var der foretaget
jordbundsundersøgelser foran remiserne. Undersøgelserne viste, at en del af
jord kunne deponeres bag rundremisen, men en del kunne køres på godkendt
deponi. Foran motorvognsremiserne blev bygget et støttemur, som også skal
bære sporene ind i remiserne. |
|
| |
|
|
|
| |
|
Skydebroen kører på 2
dobbeltskinner i bunden af graven. Disse dobbeltskinner hviler på et antal
halve sveller. Hele sveller fra SFvJs lager blev skåret over på et lokalt
savværk. SFvJs medlemmer borede selv nye huller og proppe gamle huller til,
hvorefter de første 2/3 af dobbeltskinnerne kunne lægges i hver side af
graven. Dette skete mellem jul og nytår 2002. |
|
| |
|
|
|
| |
|
Det blev besluttet, at den
"nemmeste" måde at få skydebroen ned i graven på, ville være at køre den ned
ved egen kraft. Den blev derfor sænket ned på løbeskinner, der var lagt
under skydebroen og på skrå ned i graven. Lørdag den 1. februar 2003 blev
VLTJ ML 12 anbragt i spor 1, hvor lokomotivet fungerede som forankringspunkt
for to taljer, som skulle bremse skydebroens "nedtur". |
|
| |
|
|
|
| |
|
Foran skydebroens hjulsæt var
placeret "hunde" med passende afstand, hvis det viste sige, at de to taljers
wirer skulle sprænge. Dette skete heldigvis ikke og skydebroen kunne køre
stille og roligt ned i graven. På billedet til venstre er skydebroen på
plads efter en tur ned ad de skrå skinner. De aktive medlemmer kunne ånde
stolte og lettede op! |
|
| |
|
|
|
| |
|
Da skydebroen var vel nede i,
kunne entreprenøren udgrave den sidste tredjedel af graven og støbe den
sidste del af støttemuren. Det var nu blevet tid for skinnelægning. Dels
skulle de sidste løbeskinner i graven på plads; dels skulle der lægges nyt
spor 0 langs remiserne. Dette spor forbinder skydebroen med spor 1 via et
sporskifte nær overkørslen over Svendborgvej. |
|
| |
|
|
|
| |
|
Skydebroen forbinder spor 0 med
tre spor i motorvognsremiserne. Dele af remisespor 2 eksisterede allerede,
så dette blev blot forlænget både indendørs og udendørs med gamle 22-kg
skinner. Sporstykket foran remisen blev lavet på gammeldags manér med
skinnesøm, forhammer og muskelkraft d. 30. maj 2003. Senere blev remisespor
1 helt nylavet med 45-kg skinner. Remisespor 3 blev også lagt fra grunden
men med 37-kg skinner. |
|
| |
|
|
|
| |
|
Efter sporlægning forsatte
arbejdet langs støttemuren. På billedet er medlemmer af SFvJ i færd med at
fæstne planker på murens overkant. Plankerne skal danne kant for en senere
asfaltering. Langs støttemuren ses en grøn "strømskinne". Den forsyner
skydebroen med elektricitet til den elektroniske styring af motorer og
spillet til udtrækning af lokomotiver og vogne fra remisesporene. |
|
| |
|
|
|
| |
|
For at lette færdsel foran
motorvogns-remisen og over sporene derind blev arealet her og langs med spor
0 asfalteret i slutningen af april 2004. Billedet viser også, at bunden af
skydebroens grav er dækket af nøddesten. Under disse er der en fiberdug, der
skal forhindre vækst af ukrudt. For at lede regnvand væk fra graven, er der
lagt dræn langs svellerne. |
|
| |
|
|
|
| |
|
I skydebroens grav er der langs
med spor 1 opsat en mur af gamle perronforkanter. Muren afsluttes øverst af
et rækværk, så det forhindres, at man ved et uheld kan falde ned i graven.
Området ved rækværket har vist sig at være et populært sted for nysgerrige,
der gerne vil følge med i rangeringen ud og ind ad remiserne. |
|
| |
|
|
|